I det fynske folks tjeneste

Bande anholdt for bankrøverier

Politiet i Odense har anholdt flere medlemmer af en røverbande, de mener har begået bankrøverier over hele Fyn. Onsdag formiddag blev en af de anholdte fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.

-

Tirsdag blev to andre formodede bankrøvere fængslet under et lukket grundlovsforhør. Politiet har krævet lukkede døre, fordi man mener, at endnu flere gerningsmænd er på fri fod.

Dansk bande

Politiet mener, at gruppen har begået mange bankrøverier over hele Fyn inden for det sidste halvandet år.

\"Men der er ikke tale om en udenlandsk bande i dette tilfælde\", siger kriminalinspektør Herman Overgaard fra Odense Politi, der ellers er yderst fåmælt i sagen.

Inden for den sidste tid har mange af de grove bankrøverier i Danmark været begået af udenlandske bander.

Ved du noget? Så send os et tip