Bandekrig ulmer

Fyns Politi frygter at nattens skud mod bil i Odense  kan være nyt skridt i det ulmende rocker-bandeopgør. 

Mangler spor

Onsdag eftermiddag stod Fyns Politi uden ret mange spor at gå efter  i sagen om skudepisoden i Odense ved midnatstid.
Tre unge mænd i tyverne, alle med indvandrerbaggrund, blev beskudt i deres bil tre-fire gange. Skudene kom fra en forankørende bil, midt i  rundkørslen Kocksgade-Døckerslundvej. 

- Vi arbejder ud fra en teori om at det kan være en del af det bandeopgør, som vi ved stadig i ulmer, vicepolitiinspektør Kirsten Fischer fra Fyns Politi.

Ikke kendt fra bandekriminalitet

De tre unge i bilen der blev beskudt, er kendt  af politiet i forvejen men ikke for  banderelateret kriminaliet.   
Det forhold, at de tre unge selv anmeldte skyderiet, taler for at de ikke en del af bande-striden.  Normalt vil parterne nemlig ikke blande politiet ind i deres interne magtkamp.

- Måske er de blevet forvekslet med nogen eller også har skudepisoden ikke nogen med banderne at gøre. Vi holder flere teorier åbne, siger Kirsten Fischer til TV2 Fyn. 

Måske ny bølge på vej

Fyns Politi frygter at nattens skud mod bil i Odense kan være nyt skridt i det ulmende rocker-bandeopgør.

Skudepisoden i nat kommer netop som flere sager om bandeoverfald i sommeren 2009 kører i retten. 
 - Så den personkreds vi har tidligere har haft inde billedet med de her sager kan det jo ikke være, da de allerede sidder varetægtsfængslet.
Hvis skudene har relation til bandekonflikten må der derfor være tale om en helt ny personkreds, siger Kirsten Fischer.
  
Fyns Politi efterlyser stadig vidner, der har set en hvid varevogn i nærheden af rundkørslen omkring gerningstidpunktet kl 23.45. 
 

Oversigt

    Oversigt