Bandeleder kræves udvist

Statsadvokaten kræver syv års fængsel og ubetinget udvisning til bandelederen fra Odense kendt som Fisfis.

Fisfis, hvis rigtige navn er Mahmoud Khalil Salem, er dømt for at have solgt store mængder hash i Odense, Varde, Esbjerg og Sønderborg.

Han blev i byretten idømt fem års fængsel og betinget udvisning, men i ankesagen, kræver anklageren, at han idømmes syv års fængsel og ubetinget udvisning, skriver fyens.dk.

Fisfis har en kone og otte børn. I byretten var det hensynet til dem, der holdt ham fra udvisning.

Fisfis' forsvarer ønsker en stadsfæstelse af byrettens dom, og på onsdag i næste uge vil det vise sig, om det ønske bliver indfriet.

  

 

Oversigt

    Oversigt