I det fynske folks tjeneste

Bandemedlemmer anholdt efter skyderi

Tre personer med tilknytning til banden Gremium skal i grundlovsforhør onsdag formiddag. Arkivfoto.

Onsdag fremstilles tre mænd med tilknytning til banden Gremium i grundlovsforhør. De er sigtet for at skyde en anden mand.

Tre mænd med tilknytning til banden Gremium er efter længere tids efterforskning blevet anholdt.

De fremstilles klokken 11 i grundlovsforhør ved Retten i Odense. De er alle tre sigtet, fordi de kan sættes i forbindelse med en skudepisode den 1. oktober sidste år på Kertinge Bygade i Kølstrup ved Kerteminde.

Her blev en 25-årig mand fra lokalområdet overfaldet af omkring ti personer. Gruppen gennembankede manden og skød ham i alt to gange i benet - en enkelt gang i låret og i underbenet. 

Flere af overfaldsmændene bar masker under voldsepisoden. Det er tre af mændene, der gennembankede den 25-årige, som Fyns Politi har anholdt knap fem måneder efter episoden.

Manden blev efterfølgende behandlet på Odense Universitetshospital.

Fyns Politi forventer at foretage flere anholdelser i sagen, og derfor vil anklagemyndigheden anmode om, at grundlovsforhøret holdes for lukkede døre. Derfor kan politiet heller ikke give flere oplysninger i sagen. 

Læs også Eks-bandeleder afprøver dom på otte måneders fængsel

Læs også Black Army-medlem i retten: Vold mod hjemløse Nicolai

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.