I det fynske folks tjeneste

14 dage mere: Banders klubhuse forbliver lukkede

Billedet her er fra Black Armys klubhus på Nyborgvej i Odense. Foto: Ole Holbech

Fyns Politi har besluttet at forlænge lukningen Hells Angels og Black Armys klubhuse i Odense i yderligere to uger. Det er tryghed for borgerne, siger vicepolitiinspektør Jens Langdal.

Fyns Politi besluttede onsdag at forlænge lukningen af Hells Angels' og Black Armys klubhuse i Odense i yderligere to uger. Der skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Anholdelser og beslaglæggelse af våben fredag aften har understreget, at der fortsat verserer en voldelig konflikt mellem de to bander, skriver politiet som begrundelse i pressemeddelelsen.

Med beslaglæggelserne og anholdelserne i fredags er der desværre ingen tvivl om, at den voldelige konflikt mellem de to bander stadig er i fuld gang

Jens Langdal,  vicepolitiinspektør, Fyns Politi

Hells Angels klubhus på Petermindesvej 20 og Black Armys klubhus på Nyborgvej 140 E i har således været lukkede for adgang siden 4. oktober og vil med forlængelsen være lukkede til 14. december.

Fredag i sidste uge blev et fuldgyldigt HA-medlem og to medlemmer af støttegruppen AK81 anholdt og varetægtsfængslet i forbindelse med en ransagning. Politiet fandt i den forbindelse to skydevåben og en stjålet bil, som politiet er overbevist om skulle have været brugt til skyderi i den aktuelle bandekonflikt.

Læs også 340 vistitationstjek: Politi finder grillspyd, knive og jagtgevær

- Lukningen af klubhusene sker for at sikre trygheden for borgerne ved at minimere risikoen for skudepisoder ved bandernes faste tilholdssteder. Med beslaglæggelserne og anholdelserne i fredags er der desværre ingen tvivl om, at den voldelige konflikt mellem de to bander stadig er i fuld gang, siger vicepolitiinspektør Jens Langdal fra Fyns Politi.

Bandekonflikten betyder også, at der fortsat er oprettet visitationszone i den centrale del af Odense.
Visitationszonen gælder frem til 7. december 2016.

Hells Angels klubhus i Odense ligger Petermindevej i Odense C:

Black Armys klubhus ligger på Nyborgvej i Odense C:

 

Ved du noget? Så send os et tip