I det fynske folks tjeneste

To Bandidos kræves udleveret til Tyskland

To Bandidos-rockere, der sidder varetægtsfængslet for overfald på personalet i Nyborg Statsfængsel i februar, kræves nu udleveret til Tyskland.

-

To Bandidos-rockere, der sidder varetægtsfængslet for overfald
på personalet i Nyborg Statsfængsel i februar, kræves nu udleveret til Tyskland. De tyske myndigheder sigter mændene på 23 og 25 år for at have været med til røveriet mod grænsekøbmanden Kay Uwe Jensen i Flensborg i marts.

I forvejen sidder en 29-årig mand fængslet i København. Han
sigtes også for at være en af de tre røvere, der stak af med 450.000 kroner i eurosedler, efter at have holdt Kay Uwe Jensen i skak med en pistol.

Østre Landsret har sagt god for udlevering af manden i København, men han nægter sig skyldig og har søgt om at få udleveringen prøvet ved Højesteret.
/ritzau/