I det fynske folks tjeneste

Banebrydende undervisning hos fynske radiograf-studerende

De har været vant til at se røntgenbilleder på lyskasser - og stå på nakken af hinanden for se de små detaljer. Men det er slut nu.

Røntgenbilleder fra scanninger kan nu bruges i undervisning. 

Revolution

En ny banebrydende teknik betyder nemlig, at fynske radiografstuderende nu kan trække røntgenbilleder direkte fra sygehuse i Nordjyllands Amt og dermed bliver undervisningen langt bedre.

- Der er tale om intet mindre end en revolution. Vi har været vant til at bruge gamle røntgenbilleder, men nu har vi adgang til røntgenbilleder fra CT-scanninger, MR-scanninger og mange andre slags røntgenbilleder, siger Thomas Søndergaard, der er underviser på radiograf-uddannelsen i Odense.

Anonymiseret

Røntgenbillederne kommer fra hele Nordjyllands Amt. De bliver lagt på en central server, hvor de studerende så kan hente dem ned. Patienternes navn er anonymiseret, men de studerende får ud over røntgenbillederne også patienternes sygehistorie med.

Der har været arbejdet på projektet i flere år, men hidtil har persondataloven stået i vejen for det kunne gennemføres.

Men i sidste uge blev der givet grønt lys - og nu kan de studerende bruge teknikken. 

Også i Herlev og Ålborg får de studerende på radiografuddannelsen glæde af den nye teknik.