I det fynske folks tjeneste

Bange for at udtale sig

Mange af de ansatte i Region Syddanmark er usikre på, hvad de må sige, når de bliver kontaktet af pressen. Derfor vælge mange østers-metoden: de klapper helt i.

Men det er slet ikke i regionens interesse, at medarbejderne ikke tør bruge deres ytringsfrihed, påpeger pressechef i Region Syddanmark, Carsten Bruun i personalemagasinet Tæt På.

Han mener, at en af årsagerne til, at de ansatte ikke bruger deres ytringsfrihed, er, at regionen ikke har været god nok til at melde ud, at det er ok at udtale sig.

Formand for regionen, Carl Holst, siger, at det tager tid for de tre gamle amter at finde en fælles regions-kultur, og det kan også være en del af forklaringen.  

Ytringsfrihed kan suspenderes

Region Syddanmark har udarbejdet 10 pressepolitiske bud, hvor det blandt andet er anført, at alle medarbedjere må ytre sig til medierne.

Alligevel henstiller Carsten Bruun til, at regionens ansatte i sager, hvor regionen har begået en graverende fejl, lader én person om at udtale sig til pressen.