Bank udlover dusør<br> på 10.000 kr.

Unibanks Kochsgadeafdeling&nbsp;i Odense udlover nu en dusør på 10.000 kr. for oplysninger, der kan føre til en opklaring af et væbnet bankrøveri forrige mandag.

-

Unibanks afdeling i Kochsgade i Odense udlover nu en dusør på 10.000 kr. for oplysninger, der kan føre til en opklaring af et væbnet bankrøveri forrige mandag.


Selvom Odense Politi har offentliggjort signalement og billeder af flugtknallerten, er det stadig ikke lykkedes for politiet at finde afgørende spor i sagen om bankrøveriet fra Kochsgade. Derfor udlover Unibank nu en dusør på 10.000 kr. i håb om et gennembrud i sagen.


\"Det er sjældent vi udlover dusør. Men i denne sag vurderer vi, at et kontant beløb måske kan få gang i hukommelsen hos nogle personer,\" siger Jørgen Vang Pedersen fra Unibanks Sikkerhedssektion.


Flugtkøretøj fundet


Røveriet skete forrige mandag, da en pistolbevæbnet mand kom ind i banken og forlangte at få penge udleveret i en hvid plastikpose. Røveren fik 64.000 kr. hvorefter han forsvandt på en knallert 45. i retning mod Bellisvej.


Dagen efter fandt politiet en knallert og en hvid styrthjelm på Rising Kirkegård, som politiet formoder har været anvendt til røveriet. Knallerten er blevet stjålet hos Carvil Biler på Fåborgvej 6. juni. Men trods offentliggørelse af billeder, har politiet ikke modtaget nogen afgørende henvendelser i sagen.


Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, der måtte have observeret noget omkring banken eller ved Rising Kirkegård mandag middag.


Politiet kan kontaktes på 66 14 14 48 


 

Oversigt

    Oversigt