Banko-folk ser stort på rygelov

Den nye rygelov truer banko-arrangementer rundt på Fyn. Rygerne bliver nemlig væk.

Men på Nordfyn har de valgt at tolke rygeloven på deres egen måde, så deres bankospillere godt må ryge under spillene.

Den nye rygelov forbyder rygning ved arrangementer, hvor der er adgang for offentligheden.

Men i Hårslev skal man være medlem for spille banko, og derfor anser de bankospillene for at være private arrangementer, og så må man ifølge deres tolkning af den nye rygelov gerne ryge.

- Du skal være medlem og betaler 30 kroner for at komme ind og spille et bankospil, ellers kan du ikke komme ind. Og så mener vi, at det er okay, siger Leif Olsen, Opråber ved Hårslev Boldklubs Bankospil.

Den går ikke, siger ministeriet

Men ifølge Indenrigs- og sundhedsministeriet går den fortolkning af loven ikke.

- Når alle kan købe et medlemsskab, så er der offentlig adgang, og så gælder rygeloven. Det vil sige at der er rygning forbudt, siger Dorthe Søndergaard, Kontorchef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Hun henviser istedet til muligheden for at etablre et rygerum.

Oversigt

    Oversigt