Bankrøver anholdt

Få timer efter bankrøveriet i Brenderup kunne Fyns Politi onsdag aften anholde en 22-årig mand.

Det var et par gode vidneudsagn, der ledte politiet til Otterup hvor de kunne anholde manden.

Tidligere på dagen blev pengene fundet i en garage i Otterup, hvor yderligere tre personer blev anholdt.

Politiet undersøger lige nu sammenhængen mellem de tilbageholdte.

- Det er rigtig godt politiarbejde, der fører til anholdelserne. Der blev tænkt kreativt, og vi handlede hurtigt, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Kim Munksgaard til TV2/Fyn.

Den 22-årige har tilstået røveriet. Han vil nu blive sigtet for særligt farligt røveri. Han var ikke i forvejen kendt af politiet.

Oversigt

    Oversigt