I det fynske folks tjeneste

Bankrøver fanget

En 34-årig mand har tilstået, at han begik bankrøveri i juli mod Jydske Banks filial på Dalumvej i Odense.

Røveriet fandt sted 5. juli, da røveren med en kniv truede sig til penge.
Meget tydelige billeder fra bankens videoovervågning blev i dagene efter vist i medierne uden at det førte politiet videre i sagen.

En ny visning 19. september i TV 2s kriminalmagasin, Station 2, gav 14 henvendelser, som førte politiet på sporet af den 34-årige, som blev anholdt tirsdag.

Manden, der er uden fast bopæl har indrømmet, at det var ham.
Han bliver fremstillet i grundlovsforhør, onsdag.

Ved du noget? Så send os et tip