Bankrøvere sigtes også for flere tyverier

Fire mænd, der sigtes for røveri mod en bank i Aarhus torsdag, mistænkes også for tyveri af designermøbler.

Fire unge mænd, der blev anholdt efter et røveri i Danske Banks afdeling i Tordenskjoldsgade i Aarhus torsdag, har måske også andre forbrydelser på samvittigheden.

Mændene fremstilles fredag i grundlovsforhør, hvor de vil blive sigtet ikke blot for røveri, men også for et større antal indbrud i Jylland og på Fyn i 2011 og 2012, hvor de især er gået efter designermøbler.

De fire mænd er mellem 19 og 24 år og kommer alle fra Østjylland, oplyser politikommissær Mogens Brøndum, Østjyllands Politi.

Oversigt

    Oversigt