I det fynske folks tjeneste

Bankrøveri i Kochsgade i Odense

To mænd smadrede vindue til Danske Bank i Kochsgade i Odense og truede med en økse personalet til at udlevere penge.

To mænd begik røveri mod Danske Bank i Kochsgade i Odense mandag formiddag

Røveriet fandt sted ved 09-tiden mandag formiddag i Danske Banks filial i Kochsgade i Odense.

To gerningsmænd smadrede vinduet til banken, hvor personalet var ved at fordele penge til kasserne op til bankens åbningstid.

Med en økse truede de personalet til at udlevere et ukendt beløb, hvorefter de stak af.

Signalement af de to røvere

Røver A:

  • 180 cm høj
  • Spinkelt bygget
  • 20 - 30 år
  • Bar sort jakke
  • Sorte handsker
  • Sort tørklæde
  • Elefanthue
  • Grålige cowboybukser
  • Mørk rygsæk
  • Bevæbnet med en økse

Røver B:

  • 175 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • 20 - 30 år
  • Lys i huden
  • Bar elefanthue
  • Formentlig bevæbnet med hammer