Bankrøverier er på mode

Der er stor stigning i antallet af bankrøverier på Fyn. Allerede i år har der været lige så mange bankrøverier som hele sidste år.

I årets første måneder har Sparekassen Faaborg allerede haft tre røvere på besøg:

- Det bekymrer os selvfølgelig meget. Det overrasker os også lidt, fordi det kommer efter, at vi en længere årrække har haft et markant fald i antal røverier, fortæller Søren Bech, vicedirektør i Sparekassen Faaborg. 

I onsdags var det Nordfyns Bank i Brenderup, som for anden gang i år blev udsat for røveri, og antallet af bankrøverier på Fyn boomer: I årets første godt fire måneder har der allerede været 11 bankrøverier eller lige så mange som i hele 2009. På landsplan er tendensen den samme. Her var der sidste år 96 bankrøverier. I første kvartal af 2010 var der hele 51.

Oversigt

    Oversigt