Bargæst slog betjente

To betjente blev natten til fredag slået af en 24-årig mandlig gæst på natklubben Boogie. Han er nu løsladt igen men sigtet for vold mod tjenestemænd i funktion.

Omkring klokken et natten til fredag blev en patrulje fra Fyns Politi kaldt ud til natklubben Boogie for at tage sig af en ophidset gæst.

Det lykkedes dem ikke at tale gæsten, en 24-årig mand, til ro, og da betjentene i stedet ville anholde ham slog han ud efter dem begge med en knytnæve. Den ene blev ramt i ansigtet mens den anden kun blev strejfet.

Den 24-årige bargæst blev taget med på stationen men løsladt igen et par timer senere. Han er sigtet for vold mod tjenestemænd og risikerer bøde eller fængsel i op til halvandet år.

Oversigt

    Oversigt