Baronesse belåner fynsk jord

Jetset-baronessen Caroline Fleming har optaget lån for 4,5 millioner kroner i en grund ved Valdemar Slot.

Som prins Joachim, der netop har optaget lån i Schackenborg, lader baronesse og tv-vært Caroline Fleming sig ikke holde tilbage af den finansielle krisesituation, verden er i, skriver Søndagsavisen.dk.
 
Baronessen har netop lånt 4,5 millioner kroner.

Efter Caroline Fleming blev skilt fra sin engelske ægtemand Rory i 2007, har medierne gættet på det økonomiske udbytte for baronessen.
 
Men noget kunne tyde på, at tv-baronessen, der blev kendt i den brede offentlighed efter en tv-serie om livet på Valdemars Slot på Tåsinge, ikke har trukket den store økonomiske gevinst.

Stærkt belånt jordstykke

Den 28. november 2008 har Caroline Fleming optaget et lån på 4.516.000 kroner i en ubebygget grund tæt på Valdemars Slot.

Grunden købte baronessen af sin far Niels Krabbe Iuel-Brockdorff for 6,39 millioner i 2003.

Allerede dengang var der optaget et lån i grunden på 6,9 millioner og med et mindre lån, som blev optaget i 2003, løber det samlede lån op i mere end 12 millioner kroner.

Det er uvist, hvor meget af lånet, der er tilbagebetalt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra baronessen, der er bosat i London.

Oversigt

    Oversigt