Billed Bladet skriver, at kendisparret for et par uger siden i al hemmelighed delte en romantisk og intim middag på et eksklusivt hotel ved Marcuspladsen i Venedig. Gæster i hotellets restaurant lagde mærke til, at parret virkede "åbenlyst meget forelskede", skriver Billed Bladet.
Caroline Fleming har ikke benægtet den romantiske weekendtur. Men siden forholdet til den 13 år yngre landsholdsspiller blev kendt, har hun ikke villet sige et eneste ord til pressen om det nye bekendtskab.