Båt bare løs

I Aarup tuder de over tricktyve, der har hærget byen. Og det er helt fint, mener Fyns Politi.

Hvis en tricktyv nærmer sig en af Aarups butikker, bliver de andre indehavere advaret af et båthorn. Ideen er så, at tyvene bliver så skræmte, at de flygter ud af byen.

- Generelt set så har vi ved Fyns Politi den opfattelse, at ethver tiltag der kan forhindre kriminalitet, bakker vi op, lyder det fra chefpolitiinspektør John Jacobsen og fortsætter:

- Jeg synes, det lyder ganske glimrende, hvis ellers ikke det forstyrrer middagssøvnen i Aarup.

Politi og butiksindehaverne er ganske tilfredse med båthornet. Men hvad siger beboerne i Aarup?

- Det er måske lidt voldsomt, men hvis det virker, så er det helt fint, fortæller en af byens beboere.

Oversigt

    Oversigt