Batmænd og batpiger fik succes

Bordtennisbat ligger godt i hånden på unge fynboer for tiden. Ved weekendens DM i bordtennis for ungdomsspillere var der rekordmange fynske deltagere kvalificeret.

- Stævnet er gået rigtig godt, og de fynske resultater er langt over hvad vi havde forventet, siger Jimmy Rusbjerg, der er formand for Dansk Bordtennis Union på Fyn samt formand for BTK Ejby.

Der var 196 deltagere ved DM-stævnet, der foregik i Ejby - her af var 19 fra fynske klubber. Normalt er der kun 4-5 unge bordtennisspillere på Fyn, der er gode nok til at være kvalificerede.

- Det er især OB, Bellinge og Ejby, der har de spillere med. Det er klubber, der har arbejdet rigtig godt sammen i dagligdagen, både på træningsvis og også på holdsbasis, siger Jimmy Rusbjerg.

Casper Borre Rasmussen er en af de batmænd, der høstede medaljer ved DM. Han vandt sølv i "Yngre Drenge Single".

Han startede i Brænderup Bellinge Boldklub for lidt over tre år siden, men efter at have spillet der viste andre også interesse for ham.

- I starten var det bare lidt for sjov, men så blev jeg så god til det, at jeg blev inviteret til talenttræning ude i OB, hvor jeg så har trænet meget. Og så er jeg blevet endnu bedre, siger Casper Borre Rasmussen.

I alt vandt de fynske spillere fem medaljer. Ud over Casper var det:

  • Lærke Wittenborg (BTK Ejby) - bronze i Yngre Pige double (sammen med Melanie fra Sisu i Aarhus)
  • Lærke Wittenborg og Nicolai Nyborg (begge fra BTK Ejby) - bronze i Yngre Pige/Drenge Mix
  • Nikolaj Ilsø (OB) - bronze i U21 Double

Se indslag om DM-stævnet på TV 2/FYN mandag kl. 19.30 og i Waders & Laksko på TV Fyn kl. 20.00

Oversigt

    Oversigt