I det fynske folks tjeneste

Beachvolley-herrer når VM-kvartfinale

Det danske beachvolleypar Bo Søderberg og fynboen Anders Hoyer er klar til VM-kvartfinalerne i Rom.

Beachvolleyparret Bo Søderberg og Anders Hoyer nåede fredag i Rom et historisk resultat, da de som de første danskere nogensinde spillede sig frem til VM-kvartfinalerne.

Danskerne besejrede i ottendedelsfinalerne et østrigsk par med cifrene 21-12, 21-18.

- Det er helt vildt. Vi har jublet og virkelig været glade for vores præstation indtil videre her ved VM, siger Bo Søderberg til TV2 Sport.

Bo Søderberg og Anders Hoyer havde allerede skrevet dansk historie ved at være blandt de 16 bedste par i verden.

I kvartfinalerne skal den danske konstellation op mod Letlands par.