I det fynske folks tjeneste

Beboer: Vi går helt i panik

01:28

oplevelsen af at blive gennet ud af sin lejlighed sidder stadig stærkt i kroppen på flere af beboerne, der blev evakueret fra ejendommen i Bolbro i Odense.

1 af 2

Branden i en beboelsesejendom natten til søndag var en skræmmende oplevelse for beboerne.

Kirsten Skov, fortæller, hvordan hun oplevede branden lørdag nat:

- Jamen vi går helt i panik altså simpelthen. Og ild, det stod bare ud af vinduet, ikke. Og røg, den røg skal vi jo passe på, og de der Falckfolk, de sagde væk, væk fra røgen, væk fra røgen. Så det var bare med at kommer derudad, siger Kirsten Skov, der blev evakueret fra branden.

Beboerne måtte vente udenfor, indtil brandfolkene fik styr på ilden. Og den ubehagelige oplevelse sidder stadig i kroppen på en anden af de evakuerede, selvom ingen personer kom til skade ved branden.

- Jeg kan ikke lide det, jeg er stadigvæk sådan lidt rystet over det, det er jeg godt nok. Jeg synes, det var væmmeligt med de store flammer, det synes jeg, siger Anne Marie Aarup.

Brandårsagen er ikke fastslået endnu, men den er sandsynligvis opstået i nogle elektriske installationer bag et køleskab i den lejlighed, hvor branden begyndte.

Ved du noget? Så send os et tip