Beboere bekymrede over nyt boligområde

Beboere i Korup i det vestlige Odense er bange for at kommunen vil flytte belastede familier til et nyt boligområde i bydelen. Men den frygt er grebet ud af luften, siger politikere.

Beboere i Korup har indkaldt til borgermøde tirsdag aften om det nye boligområde.

Mødet er planlagt af Grundejerforeningen Bynkevænget og er et udspring af et samarbejde mellem Grundejerforeningerne Bynkevænget og Hjertegræsvej samt flere beboere fra Pederstrupvej.

Til mødet har de har inviteret By- og Kulturrådmand Steen Møller, Kons., og byrådsmedlem Lars Havelund, Kons.

Bekymrede beboere

I indbydelsen til mødet henviser beboerne til, at Odense Kommune arbejder på at fjerne de kriminelle familier fra belastede områder.

"Da de udlagte rammer, som tidligere nævnt, giver mulighed for at bygge i 2½ etage og dermed opføre lejeboliger, er vi meget bekymrede for, at disse familier havner her i Korup," skriver de i indbydelsen.

Beboerne kritiserer også dårligt planlagte tilkørselsforhold, og at boligområdet kan betyde op til 500 flere biler på den lille Pederstrupvej pr. dag. De savner også en plan for sikre skoleveje til børnene.

Rådmand beroliger

- Noget af det er der vigtigt, når vi planlægger nyt boligområde i Odense Kommune, er at vi laver en blandet udbygning. Der skal være plads til lejeboliger og ejerboliger side om side. Der er meget vigtigt, for at vi får en god og sammenhængende by, siger By- og Kulturrådmand Steen Møller, Kons.

Nyt boligområde i Korup

Vis Nyt boligområde i Korup Vest på et større kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt