I det fynske folks tjeneste

Beboere endnu en nat på hotel

01:27
01:40

Husene i Næsgade i Assens står tomme igen i nat. Beboerne er på hotel

1 af 3

De cirka 30 beboere, der er evakueret på grund af fejlslagen sprængning af en silo i Assens, kommer ikke hjem onsdag. De får endnu en nat på Marcussens Hotel.

Efter at myndighederne har holdt krisemøde det meste af eftermiddagen, onsdag, ligger det fast, at de cirka 30 evakuerede naboer til siloen ikke får lov til at vende tilbage til deres huse for natten.

De har med bistand fra Fyns Politi haft mulighed for at afhente forskellige fornødenheder i deres huse.

Det betyder også at arrangementer i Arena Assens er flyttet indtil videre.'

Beredskab Fyn, Fyns Politi, Beredskab Assens, nedrivningsfirmaet og siloens ejer Nordic Sugar gik til møde onsdag middag for at finde en løsning på problemet med siloen.

Storm på tværs

På mødet blev det blandt andet besluttet at tilkalde en ekspert fra ingeniørfirmaet, Rambøll, som skal vurdere risikoen for at siloen dratter sammen.

Han skal også vurdere risikoen for at en varslet storm med vindstød af orkanstyrke, fredag, vælter siloen.

Siloen skulle have været væltet ved en sprængning, tirsdag. Sprængningen fandt sted, men siloen blev stående med en faretruende hældning.

Ved du noget? Så send os et tip