I det fynske folks tjeneste

Beboerformand i Vollsmose: Nedrivninger løser ikke udfordringer

I en ny plan for Vollsmose ønsker byrådet, at mindst 1.000 almene boliger skal rives ned eller ændre status.

Mindst 1.000 familieboliger i Vollsmose skal rives ned eller ændre status.

Det ændrer ikke noget i forhold til de udfordringer, som Vollsmose har, at man river boliger ned. 

Det mener formand for Samarbejdsrådet i Vollsmose, Bjarne Andersen, efter at byrådet i Odense tirsdag på et pressemøde offentliggjorde en plan om, at mindst 1.000 familieboliger i Vollsmose skal rives ned eller ændre status.

De 1.000 boliger skal altså gå fra status som almen bolig til studie-, ældre- eller ejerbolig. Ud over det, så skal der opføres 1.600 nye - ikke-almene - boliger.

- Ældre- og studieboliger kan jeg gå med til, siger Bjarne Andersen til Ritzau, og tilføjer:

- Men jeg kan ikke se fornuften i at rive nogle velfungerende lejligheder ned for at bygge noget andet, siger han.

Som formand for Samarbejdsrådet repræsenterer han de ni beboerforeninger i Vollsmose.

Læs også Borgmester om ny plan for Vollsmose: Det er den sidste plan, vi laver

FAKTA: Regeringen vil afskaffe ghettoer frem mod 2030

Danmark skal være helt fri for ghettoer i 2030. Sådan lyder regeringens ambition i indsatsen mod ghettoerne og de såkaldte parallelsamfund, hvor familier lever i Danmark uden at have egentlig kontakt til det omkringliggende samfund.

Et enigt byråd i Odense Kommune er enige om, at mindst 1.000 almene familieboliger i området Vollsmose skal rives ned eller mærkes om. Det er en del af en ny plan for boligområdet.

Planen læner sig op ad et politisk flertal ambition om at komme ghettoer til livs.

Se alle de planer, som regeringen har opbakning til her:
  • Bolig: I 2030 må der maksimalt være 40 procent almene familieboliger i de områder, der har stået på ghettolisten i fire år - de såkaldt "hårde ghettoer". Det er regeringen enig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF om. Vollsmose er en af de "hårde ghettoer".

    I den del af ghettoplanen er kriterierne vedrørende uddannelse og kriminalitet desuden justeret, så der nu er 30 mod tidligere 22 områder på regeringens ghettoliste.
  • Undervisning: Børn skal gennemføre tre sprogprøver i 0. klasse. Det skal kombineres med intensiv danskundervisning. Prøverne skal være obligatoriske fra skoleåret 2019/2020. Det har regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet besluttet. 
    Hvis børn har mere end 15 procent fravær, kan forældrene desuden blive skåret i børnechecken.
  • Børne- og socialområdet: Tvungen vuggestue for etårige børn i udsatte boligområder, der ikke går i et dagtilbud. Det obligatoriske læringstilbud er 25 timer om ugen, hvor børnene skal lære dansk og om danske værdier. Aftalen er indgået med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
    Der indføres et loft over, hvor mange børn fra udsatte boligområder som daginstitutioner må have. Loftet er på 30 procent og gælder fra 2020 for nye optag. Aftalen er den eneste i ghettoplanen, som Dansk Folkeparti ikke er med i. Den er vedtaget med Socialdemokratiet, SF og De Radikale.
  • Beskæftigelse: Folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må ikke flytte til de hårdeste ghettoområder. Det er regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF enige om.
  • Justits: Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ventes efter sommerferien at fremsætte et lovforslag om, at politiet skal kunne indføre en skærpet strafzone i specifikke områder.
  • Finansiering: Indledningsvist blev regeringen enig med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF om finansieringen af ghettoplanen. 
    Ti milliarder kroner kommer fra Landsbyggefonden, mens også satspuljen og ubrugte midler til beskæftigelsesområdet bruges til formålet.
Kilder: Regeringen
Se mere