I det fynske folks tjeneste

Bech vil have Kusk

Brøndby vil gerne have OB-profil, og OB er interesseret i en Aab-profil.

OB-træner Troels Bech vil gerne have fingrene i AaB's Kasper Kusk, men erkender, at kantspilleren nok snarere havner i for eksempel Holland.

Mens OBs Emil Larsen rygtes til Brøndby, er OB måske selv på jagt efter en anden interessant spiller fra Superligaen.

I hvert fald vil cheftræner Troels Bech gerne have fingrene i Aabs Kasper Kusk, skriver bold.dk.

Kantspilleren har nemlig imponeret Troels Bech, der gerne så Kusk på holdkortet, hvis det kunne lade sig gøre.

- Jeg tror, han ville passe fint til den spillestil, vi praktiserer. Men har han ikke lyst til at komme til Odense, er jeg sikker på, at han vil kunne gøre det godt i for eksempel hollandsk fodbold. Kaspers talent er enormt. Han spillede måske ikke sin allerbedste kamp mod os. Men det skyldes, at han er en spiller, man lægger specifik taktik mod, siger Troels Bech til BT.

Kasper Kusk var med i søndagens opgør, hvor Aab tog imod OB. Kampen endte 0-0.

Ved du noget? Så send os et tip