Bedemand sminker og syr de døde

Et grimt sår i ansigtet eller et øre, der er revet halvt af. En fynsk bedemand har som den eneste i landet taget et kursus i at rekonstruere døde efter en ulykke.

Skrækbilleder

Han bruger skalpel, saks, suturtråd, voks og sminke. Den 49-årige bedemand fra Faaborg, Lars Askholm syr sår sammen i ansigtet og dækker det med voks og sminke eller retter knoglerne på plads, hvis de ikke sidder som de skal. Han er den eneste bedemand herhjemme, der har taget et specielt kursus i rekonstruktion i USA.

- Det sidste indtryk er som regel det første, man tænker tilbage på. Hvis øret mangler, er det dét, man fokuserer på. Hvis man ikke får et rart indtryk, er det en dårlig oplevelse at tænke på, fortæller Lars Askhold til Ritzau.

Lars Askholm var frustreret over, at der ikke var noget at gøre, når en person var kommet ud for en ulykke, og de pårørende blev frarådet at se liget.

- Så danner man sig i stedet nogle skrækbilleder, fordi man måske har set nogle ting i fjernsynet, og det gør det blot endnu værre. Dem får man fjernet på denne her måde og får i stedet et fredfyldt billede ind i sindet, siger Lars Askholm.

Åben kiste

Fænomenet er helt nyt i Danmark, men i USA er det ret udbredt. Der bliver sminke og små kirurgiske indgreb også brugt på mennesker, der er døde af naturlige årsager, fordi der ofte bliver holdt en reception med åben kiste.

Lars Askholm har indtil videre udført en håndfuld behandlinger.

Oversigt

    Oversigt