I det fynske folks tjeneste

Bedøvede og voldtog 11-årig dreng

42-årig mand kræves dømt for at forgribe sig på lille dreng, efter at han havde bedøvet ham.

I 10 måneder har en 43-årig mand fra Fyn siddet varetægtsfængslet i en sag om voldtægt af en lille dreng.

Nu har politiet rejst tiltale mod ham for i to tilfælde at have voldtaget drengen efter at have lokket ham til at indtage sløvende medicin.

Desuden har han ifølge anklageskriftet i to eller tre tilfælde slikket drengen på kønsdelene.

Overgrebene er foregået i en periode fra udgangen af november
2004 til slutningen af april 2005 både i drengens hjem og hos
manden selv.

Drengen var 11 år, da de begyndte.

Manden har ifølge anklageskriftet også forsøgt at udføre analt
samleje med en 10-årig dreng i december 2005 og i flere tilfælde
haft gensidig oralsex og onani med drengen i sit hjem.