I det fynske folks tjeneste

Bedre ambulancetjeneste koster millioner

For 3,6 millioner kroner kan Falck løse ambulanceproblemerne på Fyn. I et udspil til Fyns Amt foreslår Falck, at der oprettes såkaldte "hurtige respons enheder" i kystbyerne.

Falck foreslår nye ambulancer i kystbyerne

For 3,6 millioner kroner kan Falck løse ambulanceproblemerne på Fyn. I et udspil til Fyns Amt foreslår Falck, at der oprettes såkaldte "hurtige respons enheder" i kystbyerne.

Falck fremsendte torsdag et forslag til forbedringer af ambulancetjenesten på Fyn til Sygehusudvalget i Fyns Amt. I brevet slår Falck fast, at korpset overholder den kontrakt virksomheden har med Fyns Amt. Falck holder sig under den gennemsnitlige responstid på 7,9 minutter.

Men samtidig erkender Falck, at ambulancetjenesten kan blive bedre i en række kystbyer. Det kræver dog, at politikerne i Fyns Amt er villige til at betale for denne ydelse.

Falck foreslår, at der på Sydvestfyn, Østfyn og Nordfyn bliver oprettet tre hurtige respons enheder(HR-enheder) i stil med den, der allerede i dag er etableret på Langeland.

Ambulancen på Langeland koster 1,2 millioner kroner, så den samlede pris for en forbedret ambulancetjeneste i yderområderne på hele Fyn vil alstå løbe op på 3,6 millioner kroner, i følge Falck.

Formanden for sygehusudvalget, Ester Larsen(V), erkender, at HR-enheden på Langeland har skabt tryghed for langelænderne. Men hun vil ikke på forhånd love, at amtet har råd til at oprette tre nye HR-enheder.

"Det er da en mulighed at etablere ny HR-enheder. Jeg er villig til at tage en politisk diskussion om forslaget, men jeg kan ikke se hvor pengene skulle komme fra", siger Ester Larsen(V)