Bedre hjælp mod spiseforstyrrelser

Fra på torsdag kan unge fynboer med spiseforstyrrelser gå direkte ind fra gaden i Odense til en ny åben og anonym rådgivning.

Det nye tilbud i Klaregade i Odense er et samarbejde mellem Odense Kommune og LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

- LMS har på nuværende tidspunkt støttegrupper og støtte-/kontaktpersoner for personer med spiseforstyrrelser på Fyn, men vi vil også gerne gøre mere for de stadig flere og flere unge, der skader sig selv, hvilket bliver lettere, når vi får lokaler centralt i Odense, udtaler formand for LMS, Anne Minor Christensen.

Det nye tilbud betyder, at unge hver torsdag kan gå direkte ind fra gaden og få en åben, personlig og anonym snak om deres problemer med fx spiseforstyrrelser, cutting eller anden selvskade.

- Som kommune er det vigtigt, at vi hele tiden søger gode samarbejdspartnere for at sikre den bedste service for vores borgere. Derfor er det også det helt rigtige at indgå i samarbejder med private organisationer og virksomheder. Jeg er ikke i tvivl om, at samarbejdet med LMS netop vil styrke og løfte kommunens eksisterende tilbud og den forebygg

Oversigt

    Oversigt