Bedste festival

Det var en tilfreds festivalejer, der lørdag holdt pressemøde på Langeland. Troels Hersom kaldte årets Langelandsfestival, der er den 16. i rækken, for den hidtil bedste på grund af den gode stemning.

Overskud i år

19.500 festivalgæster har købt en ugebillet og omkring 2000 personer har købt dagsbillet til festivalen, og det betyder, at ejer Troels Hersom i år kan tjene penge på festivalen.

Det er sidste år, han står alene med det økonomiske ansvar for Langelandsfestivalen. Næste år får han en eller flere samarbejdspartnere, men han ville ikke afsløre hvem på lørdagens pressemøde.

Troels Hersom lover dog, at det nye samarbejde kan betyde, at der kan blive råd til et stort internationalt navn på Langelandsfestivalen næste år.

Nul tolerance

På pressemødet blev der også gjort status over festivalens nul tolerance politik overfor stofmisbrugere.
I løbet af de seneste tre dage har kontrollører foretaget 12 drug-tests, og de ti har vist sig at være positive. Otte for amfetamin og to af ukendte årsager.
Alle ti personer er blevet bortvist fra festivalen.

Oversigt

    Oversigt