Bedste regnskab i 40 år fra KiMs i Søndersø

Snacksproducenten KiMs i Søndersø har oplevet deres bedste regnskab hidtil. Nettoomsætningen er steget med godt 58 millioner kroner.

-

Snacksproducenten KiMs i Søndersø har oplevet deres bedste regnskab hidtil. Nettoomsætningen er steget med godt 58 millioner kroner.

Også driftsresultatet blev rekordstort; 60,7 millioner kroner mod 47,6 millioner kroner året før. Dermed er der tale om det bedste regnskab i KiMs 40-årige historie.

- KiMs havde et rigtigt flot år i 2003 og står stærkt på markedet og i kundernes bevidsthed. Det skyldes blandt andet at vi arbejder målrettet med at effektivisere virksomheden, udvikle nye produkter og markedsføre dem på en måde, som danskerne synes er sjov og anderledes, siger Jørn Tolstrup Rohde, der er administrerende direktør i KiMs.

KiMs har 262 fuldtidsansatte.

Oversigt

    Oversigt