Befølte 10-årig pige under julefrokost

En 27-årig mand fra Svendborg er idømt en betinget straf med prøvetid på et år efter at have befølt en 10-årig pige under en gåtur ved en familie-julefrokost.

Han og pigen gik en tur med en hund, og han blev dømt for på en bænk at tage den ti-årige op på sit skød og kysse hende og beføle hende under tøjet. Da de gik fra bænken, klappede han pigen bagi i med sin ene hånd i hendes underbukser. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Manden nægtede sig skyldig i retten. Han havde grebet fat i pigen for at hun skulle undgå at træde i nogle hundeefterladenskaber, og det var eneste form for berøring, sagde han.

Pigen havde på vej hjem fra julefrokosten grædende fortalt sin mor om krænkelserne. Efter et familieråd gik faderen til politiet og indgav anmeldelse mod manden.

Datteren har haft flere efterfølgende psykiske problemer og har været en del ved psykolog.

En mentalundersøgelse af den 27-årige mand har vist, at han har haft en belastet opvækst med gentagen vold.

Oversigt

    Oversigt