I det fynske folks tjeneste

Begejstrede anmeldere: Fynske Mø triumferede på hjemmebane

Fredag nat optrådte verdensstjernen Mø på Heartland Festival. Soundvenue og Fyens Stiftstidende mener begge, hun var fremragende.

Mø spillede fredag nat på Heartland Festival. Anmelderne giver fire og fem stjerner. Foto: Tobias Stæhr Jakobsen

Mø spillede fredag nat på Heartland Festival. Anmelderne giver fire og fem stjerner. Foto: Tobias Stæhr Jakobsen

Mø spillede fredag nat på Heartland Festival. Anmelderne giver fire og fem stjerner. Foto: Tobias Stæhr Jakobsen

Mø spillede fredag nat på Heartland Festival. Anmelderne giver fire og fem stjerner. Foto: Tobias Stæhr Jakobsen

1 af 4

Fyens Stiftstidendes musikanmelder Simon Staun tænder fire ud af seks stjerner efter koncerten med fynske Mø på Heartland Festival fredag nat.

Soundvenue kaster en stjerne mere af sted og ender på fem ud af seks oplyste stjerner til Mø.

Begge musikanmeldere er enige om, at en toptunet Mø triumferede på hjemmebane

Læs også Fiasko eller forrygende: Patti Smith-koncert splitter anmelderne

Koncerten

Karen Marie Ørsted, Mø fra Ubberud, nåede at spille en god blanding af de gamle klassikere og nogle af sangerindens allernyeste hits.

Blandt andet lagde publikum ører til "Pilgrim", "Mercy", "Cold Water", "Final Song", "Kamikaze", "Get it Right", "Don't Leave" og "Drum".

- En blændende optræden, som manifesterede Møs format som verdensstjerne, skriver Martin Gronemann i sin anmeldelse på soundvenue.dk.

Et lys i mørket

Efter mørket havde sænket sig over Egeskov, og slottet var henlagt i mørke, lyste Heartland Festivals største scene, Greenfield Stage, nattehimlen og Mø op.

Uden velkomst eller præsentation begyndte tonerne fra "Roots" at brage ud over de mange tusinde publikummer, der havde stimlet sig sammen på pladsen foran Greenfield Stage. 

Læs også Enige anmeldere: Alt for lav lyd ødelagde det for Van Morrison

  Foto: Tobias Stæhr Jakobsen

I modsætning til flere af de andre store kunstnere, der forsøgte at fylde scenen ud, men aldrig rigtig formåede det på grund af halvfesen lyd uden bas, lagde Møs stemme sig som en tung dyne over publikum med stor hjælp fra hendes band. 

- I halvanden time lyser Mø op som en supernova på Greenfield Stage, inden hun takker af for denne gang med "Final Song", som kan høres helt ind i Kværndrup Downtown, skriver Fyens Stiftstidende anmelder Simon Staun på fyens.dk.