I det fynske folks tjeneste

Begejstret Nyborg-borgmester: Det er helt fantastisk

00:39

Nyborg Slot ved vagttårnet

1 af 2

Borgmester Kenneth Muhs (V) er meget tilfreds med udsigten til en gennemgribende restaurering af Nyborg Slot.

Nyborg Slot skal renoveres for næsten 280 millioner kroner. Arkitektfirmaer fra Danmark og udlandet er kommet med bud på, hvordan det skal se ud. 

I dag blev det så afsløret, hvilket arkitektfirma der skal stå for ombygningen. 

Vinderen blev det århusianske arkitektfirma CUBO, der i dag fik det store skulderklap det er, at få lov at bestemme, hvordan det skal se ud, når der er blevet drysset ikke mindre end 280 mio. kr. ud over et gammelt slot.

Nyborgs borgmester Kenneth Muhs glæder sig meget til at se projektet skride frem, og har store forventninger til det færdig-fornyede slot.

- Det er helt fantastisk. Jeg tror alle vi nyborgensere er meget stolte af, at kunne være en del af det her. Det nu at få placeret Nyborg, Nyborg kommune og Nyborg Slot på det nationale landkort - og i fremtiden også på det internationale - det er en sand festdag, siger borgmester Kenneth Muhs.

Han håber slottet kan få stor betydning for Nyborgs plads i Danmarkshistorien.

- Jeg tror det her er et meget, meget vigtigt skridt på vejen i hele fortællingen omkring betydningen af Nyborg Slot - ikke bare i en lokal Nyborg-kontekst, men også i den danske historie, altså i forhold til den position, som Nyborg indtager der - der er det her et meget vigtigt skridt, siger Kenneth Muhs.

04:57 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip