Begge rendegravere brugt til kup

Det voldsomme rendegraver-kup i Horne var måske endnu mere planlagt end først antaget. Ved indbruddet, der fandt sted natten til mandag, mistede Sparekassen Faaborg sin døgnboks.

-

Det voldsomme rendegraver-kup i Horne var måske endnu mere planlagt end først antaget. Ved indbruddet, der fandt sted natten til mandag, mistede Sparekassen Faaborg sin døgnboks.

Ukendte gerningsmænd brugte to rendegravere til at grave sig gennem muren og ind til pengeskabet med op mod 200.000 i kontanter. Politiets tekniske undersøgelser bekræfter nu, at begge rendegravere blev brugt under kuppet, fortæller vagthavende ved Assens Politi.

Gerningsmændene er fortsat på fri fod - og der er ikke mange spor at gå efter. I følge politiet virker det som et meget grundigt og veltilrettelagt kup.

Assens Politi har givet sagen førsteprioritet - og er stadig meget interesseret i oplysninger fra offentligheden. Assens Politi har telefon nummer 64 71 14 48.

Desuden efterlyser politiet føreren af en mørk Mazda 626, som blev observeret på en rasteplads ved Hvedholms Allé natten til mandag mellem 04.00 og 04.30. Bilen kørte senere fra stedet i høj fart i retning mod Faaborg.

Oversigt

    Oversigt