Begravelsesplads udgraves midt i Odense

Arkæologisk udgravning af begravelsesplads på Gråbrødre Plads i Odense.

Arbejdet med at give Gråbrødre Plads i Odense centrum et nyt udseende følges i disse dage nøje af arkæologer fra Odense Bys Museer.

Pladsen var tidligere kirkegård for Gråbrødre Kloster og det centrale Odense, og der er død og begravelser lige under den nye belægning.

Undersøger 30 grave

Etableringen af et stort hul til to teknikbrønde har dog gjort, at museets arkæologer de seneste uger har arbejdet på højtryk med at undersøge omkring 30 begravelser, som ellers ville blive ødelagt.

En af gravene, hvor kisten er muret op nede i hullet, kan foreløbig dateres til 1200-tallet, altså kun få efter kong Erik Klippings stiftelse af klosteret i 1279 og flere år før færdiggørelsen af byggeriet i 1343, oplyser museumsinspektør Jakob Tue Christensen.

Der er tale om en meget benyttet del af kirkegården op ad Gråbrødrekirkens kor med begravelser i op til fire lag.

Tagdryppet fra guds hus

Populariteten skyldes overbevisningen om, at tagdryppet fra guds hus kunne svale eller formilde opholdet i skærsilden.

Netop truslen om skærsilden var en vigtig del af gråbrødrenes retorik, når folks opmærksomhed skulle fanges.

Udgravningsarbejdet forventes afsluttet i denne uge.

Oversigt

    Oversigt