I det fynske folks tjeneste

Beklagelig, men nødvendig lukning

Lukningen af posthuset på Skibhusvej i Odense er beklagelig, men nødvendig. Det er budskabet i et brev fra Post Danmark til de protesterende beboere i området. Posthuset bliver simpelthen brugt for lidt, hedder det i brevet.

-

Lukningen af posthuset på Skibhusvej i Odense er beklagelig, men nødvendig. Det er budskabet i et brev fra Post Danmark til de protesterende beboere i området. Posthuset bliver simpelthen brugt for lidt, hedder det i brevet.

Brevet er sendt til formanden for Førtidspensionisterne Fyns Amt, Hans Brun, som har deltaget i protesterne mod lukningen af posthuset på Skibhusvej.

Tidligere planer om at lukke posthuset blev stoppet af beboerprotester; men den gik altså ikke denne gang.

Kundetallet på posthuset på Skibhusvej er faldet med 22 procent fra 1997 - 2002. Samtidig får den enkelte kunde lavet færre transaktioner. Antallet af transaktioner på posthuset faldt i samme periode med hele 35 procent, skriver Vicedirektør i Post Danmark, Søren Ravn Jensen i brevet.

Dette sammenholdt med, at der ligger et posthus i Dannebrogsgade blot 1,6 km. fra Skibhus Posthus har ført til beslutningen om at lukke på Skibhusvej.

\"Vi beklager naturligvis, at der ved lukning af posthuse desværre vil være kunder, herunder ældre og gangbesværede, hvis afstand til nærmeste posthus forøges; men det er prisen for gennemførelse af den effektivisering af posthusnettet, som er af vital betydning,\" skriver vicedirektøren.

Ved du noget? Så send os et tip