I det fynske folks tjeneste

Bekymring over vejret hos fynske gartnere

Det udeblivende forår giver bekymring hos de fynske gartnere og på planteskolerne. Påsken er traditionen tro startskuddet for havefolket, men det kølige vejr truer med at holde kunderne væk.

Vejret holder fynboerne fra haven og det kan mærkes på planteskolerne

Vejret giver bekymring på de fynske planteskoler

1 af 2

Der er langt mellem kunderne på de fynske havecentre op til påsken, og intet tyder på at påskevejret bliver havevejr.

- Vi kommer ikke så meget ud, når det er så vådt, siger Arne Ravn, der onsdag var på planteskolen for at købe en gave til sin kone.

Sådan har de fleste fynske haveejere det, og det kan man mærke hos producenterne.

- Folk bruger normalt mange penge på deres haver, og når salget ikke går som forventet, så gør det ondt, siger Allan Hoffmann, der er koncerndirektør i GASA.

Våd vejrudsigt

Vejrmeldingerne fra meteorologerne lover regn og køligt vejr de første påskedage, og måske lidt varmere vejr søndag og mandag.

- Vejrguderne har spillet os et puds, og det er heldigvis flere år siden vi har oplevet en så svær situation som i år. Det giver nogle problemer for nogle af vores kulturer og for mange producenter, siger Allan Hoffmann.

Havefolket et tændte

Hos de fynske gartnere er der endnu ikke panik, men der bliver holdt mere øjet med vejrudsigten end normalt.

- Vi har jo investereti i planterne og vi er klar til kunderne, men med sådan et vejr, så kommer de ikke. Vi håber at solen snart kommer, for vi kan mærke at folk er tændte, siger salgschef Michael Schnor fra gartneriet PKM.

Men det kedelig vejr har dog også sine fordel.
- Jamen så får vi måske tid til at holde påske for en gang skyld, siger Arne Ravn.

Se vejrudsigten for påsken