I det fynske folks tjeneste

Bellinges historie er kommet på tryk

Gammel strid mellem Bellinge og Brændekilde beskrives i ny bog. Bogen beskriver Bellinge Sogn fra middelalderen og frem til i dag.

1 af 4

Bogen beskriver bland andet forholdet mellem Bellinge og Brændekilde Sogne, der i århundrede var som som tvillinger, der fulgtes ad i tykt og tyndt. De levede i et slags had-kærlighedsforhold.

Alle vidste, at Bellinge var lillebror i forhold til Brændekilde. Bellinge var annekssognet, der ganske vist havde en kirke, men ikke sin egen præst.

Præsten boede i Brændekilde, hvor også de store bønder havde deres gårde. Det var ligeledes bønderne i Brændekilde, der først blev selvejere, mens bønderne i Bellinge endnu var fæstere under Christiansdal - det tidligere Dalum Kloster. 

Men på tærsklen til det 20. århundrede begyndte Bellinge at gå sin egen vej, og tvillingerne Brændekilde og Bellinge voksede fra hinanden. 

Da de to sogne i 1800-tallet ligesom alle andre fik kommunalt selvstyre, blev Bellinge og Brændekilde én kommune, men i 1921 var selvstændighedstrangen i Bellinge så stærk, at man søgte om separation.

Kommunestriden handlede om penge. Et gammelt mundheld i Brændekilde lød: "I Bellinge har man pungen, men i Brændekilde pengene".

Borgerne i Bellinge havde i mange år nasset på det mere velstående Brændekilde, men omkring 1920 var rollerne byttet om. Bellingefolkene ville ikke længere betale for Brændekilde.

Skilsmissen blev dog ikke til noget, for amtet var betænkeligt. Man skulle populært sagt ikke bare kunne melde sig ud af en kommune for at spare i skat.

På rekordtid blev landsbyen i 60erne forandret fra landsby til sove- og villaby. År for år voksede parcelkvarterene og strakte sig stadig længere ud. 
      
Bogen er skrevet af fire arkivarer fra Odense Stadsarkiv og lektor Per Grau Møller fra Syddansk Universitet. Undervejs i arbejdet har frivillige fra Bellinge Lokalhistoriske Forening og Arkiv bidraget.