I det fynske folks tjeneste

Bendixen: Borgmesteren viser dårlig stil

01:06

Foto: Pernille Gram

1 af 2

Medlem af Odense Byråd Pernille Bendixen (DF) kalder borgmester Peter Rahbæk Juels kritik af en forsvarsadvokat for dårlig stil.

Pernille Bendixen synes egentlig, at det er i orden, at borgmester Peter Rahbæk Juel kører valgkamp på kampen mod banderne; men hun mener ikke, han skal inddrage forsvarsadvokat Mette Grith Stage:

Han skal undgå at inddrage en forsvarsadvokat i sin valgkamp. Det er dårlig stil.

Pernille Bendixen, byrådsmedlem, Odense, DF.

- Der er ingen tvivl om, at Peter Rahbæk Juhl kører valgkamp på banderne. Jeg synes bare han skal undgå at inddrage en forsvarsadvokat i sin valgkamp. Det er dårlig stil, siger Pernille Bendixen til TV 2/FYN.

Hendes kommentar kommer efter, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) lørdag langede ud efter forsvarsadvokat Mette Grith Stage, fordi hun overfor Ekstra Bladet betvivlede, at medlemmer af Black Army har været krigere i Syrien og Irak.

Borgmesteren mener, at hun optræder som talsmand for banden og kalder det uanstændigt.

Læs også Rahbæk Juel: Forsvarsadvokat opfører sig uanstændigt

Søndag tager Mette Grith Stage til genmæle. Hun siger, at hun udtaler sig, fordi hun som forsvarsadvokat har en del viden om lukkede grupper. Hun føler sig brugt i borgmesterens valgkamp op til det kommende kommunalvalg og kræver en undskyldning.

Læs også Advokat: Borgmesteren skylder mig en undskyldning

Set med Pernille Bendixens øjne passer Mette Grith Stage blot sit arbejde:

- Der er ingen tvivl om, at der ikke er nogen af os, der har lyst til at forsvare Black Army, men det er jo sådan set hendes arbejde, og det arbejde skal hun altså have lov at passe.

Bortset fra det ser Pernille Bendixen ikke noget galt i at føre valgkamp:

- Det er fint at køre valgkamp på banderne, vi er helt enige i den dagsorden, og alle politikere køre valgkamp på noget. Det skal vi, for vælgerne skal vide, hvor vi står. Men hold hende udenfor, siger hun til TV 2/FYN.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.