Bendt Bendtsen fik gratis færgeture

Danmarks største færgerederi DFDS har i årevis smurt danske transport- og erhvervsministre med fri sejlads på Oslo- og Englands-færgen.

Det kan B.T. i dag afsløre.

DFDS sendte indtil 2009 hvert år et kort til transport- og erhvervsministrene Bendt Bendtsen, Flemming Hansen og Carina Christensen, der gav dem fri adgang med bil og kahyt til alle de luksuscruise, de ønskede. Alene en enkelt færgetur koster mindst
2.000 kr.

Vicepræsident Gert Jacobsen fra DFDS skriver, at vip-kortet ikke kan købes:

- Jeg ved ikke, hvorfor man tidligere har sendt disse kort til ministrene, jeg må dog formode, at formålet har været at bidrage til kendskab om selskabet og branchen.

Tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen og Flemming Hansen - begge konservative - bekræfter, at de modtog frikort, selv om kun Bendt Bendtsen har brugt det.

- Det er korrekt at jeg har fået et kort udleveret. Jeg har anvendt det én gang, skriver Bendt Bendtsen til B.T.

Oversigt

    Oversigt