Bendt Bendtsen fik ildebefindende

Bendt Bendtsen er blevet kørt på hospitalet med et ildebefindende.

Han fik det dårligt under Det Konservative Folkepartis gruppemøde, erfarer Ritzau.

Den 55-årige Bendt Bendtsen har i årevis døjet med problemer med hjertet.

Bendt Bendtsen har de seneste uger været genstand for stor fokus i pressen. Den tidligere K-formand er blandt andet blevet meldt til politiet for at have deltaget i 33 jagt- og golfture betalt af store danske virksomheder.

Yderligere er han blevet meldt til Skattecenter Fyn for skatteunddragelse, fordi han ikke har betalt skat af turene.

Senest erkendte Bendt Bendtsen brud på våbenloven, da han i 2007 sendte sin chauffør til Fyn efter et jagtgevær.

Oversigt

    Oversigt