Bendtsen afviser anklage for favorisering

Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) afviser anklager for at have favoriseret sin fynske hjemegn med EU-støtte. Storstrøms og Nordjyllands amter beskylder i Morgenavisen Jyllands-Posten den konservative partileder for at have friholdt fire fynske virksomheder fra regeringens midlertidige udgiftsstop.

-

/ritzau/

Imens har virksomheder i andre amter haft bevillinger indefrosset fra EU\'s såkaldte Mål 2-pulje til økonomisk dårligt stillede randområder.

De to amter mener, at Bendtsen - som er valgt på Fyn - på et møde den 25. februar gav de fire virksomheder en fordel frem for virksomheder i andre randområder, der tilsammen havde fået indefrosset en bevilling på 31,8 mio. kr. fra staten plus dobbelt op fra EU.

Bendtsen siger, at de fynske politikere på mødet blot fik et mundtligt tilsagn om, at støtten ville blive udbetalt, når udgiftsstoppet blev ophævet efter finanslovsforliget.

Men sådan et tilsagn havde erhvervsministeren allerede flere dage i forvejen skrevet et brev til Finansministeriet om at få givet til også alle andre ansøgere under EU-støtteordningen. - Jeg er minister for hele landet og favoriserer ikke Fyn, siger Bendtsen til Ritzau.

Oversigt

    Oversigt