I det fynske folks tjeneste

Bendtsen får bøde på 4000 kr.

I følge Fyns Politi kan Bendt Bendtsen forvente en bøde på 4000 kroner for brud på våbenloven.

Bendt Bendtsens kan forvente en bøde.

Fyns Politi regner med at skulle udskrive en bøde på omkring 4.000 kroner til enten den forhenværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) eller hans tidligere chauffør.
 
Bøden vil falde i en sag, hvor Bendt Bendtsens chauffør flere gange kørte rundt med ministerens jagtvåben bag i ministerbilen.
 
Straframmen er på op til to års fængsel, men chefanklager Jan Stick fra Fyns Politi afviser, at Bendtsens overtrædelse er stor nok til andet end en bøde.

- Sager af den art om brud på våbenloven ligger normalt omkring
4.000 kroner, siger Jan Stick til politiken.dk.

Endnu er politiet dog ikke så langt i efterforskningen, at
chefanklageren kan fortælle, om det er den tidligere minister
eller hans chauffør, der er skyldig i brud på loven.