Bendtsen vil hjælpe slagteriarbejdere

Erhvervsminister Bendt Bendtsen lover de fyrede slagteriarbejdere fra Danish Crown i Odense at han vil arbejde for at der kommer økonomisk hjælp til regionen. Allerede fredag tog han kontakt til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen for at få ham til at gå ind i sagen.

Da Stålvalseværket i Frederiksværk og Danish Crown i Hjørring lukkede, iværksatte beskæftigelsesministeren et beredskab, hvor der blev stillet 200 millioner kroner til rådighed. Penge der skulle bruges til omskoling og udvikling af nye job i regionen.

- Sagen er kun et par timer gammel. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sætte beløb på, men jeg garanterer, at jeg vil arbejde for, at staten vil komme slagteriarbejderne til hjælp, siger Bendt Bendtsen

Oversigt

    Oversigt