I det fynske folks tjeneste

Bent Dyssemark genopstiller ikke

Borgmesteren i Nordfyns Kommune, Bent Dyssemark, genopstiller ikke ved næste valg. Det meddelte han torsdag aften kommunalbestyrelsen.

Bent Dyssemark slutter efter mere end 30 år i politik.

Den 66-årige Venstre-politiker har været borgmester i otte år og indledte karrieren som kommunalpolitiker i 1978.

- Jeg har kigget på dåbsattest og fundet ud af, at der trænger til nye kræfter i front for kommunen, siger Bent Dyssemark til TV 2/FYN om sin beslutning.

Efter den politiske karriere indstilles, vil Dyssemark hellige sig arbejdet på sin bedrift.

Partiet vil finde en ny borgmesterkandidat på et møde til november.