I det fynske folks tjeneste

Bent Madsens Gård skal lejes ud

225 års familiehistorie er slut, og Realdania, der overtager den historiske ejendom, planlægger at leje den ud.

00:35

Bent Madsens gård skal lejes ud i fremtiden og gården skal vedligeholdes.

Bent Madsens ikoniske gård med fynsk bindingsværk fra 1794 blev for nyligt købt af Realdania efter Bent Madsens død. Men det var Bent Madsens ønske, at hans børn og børnebørn skulle drive gården videre.

- Det er sindsygt dyrt at holde. Det er virkelig dyrt at holde, siger Bent Madsens datter Susanne Hviid Hansen.

Derfor blev familien nødsaget til at sælge gården. 

- Vi er nået frem til, at det er det bedste, siger Susanne Hviid Hansen.

I begyndelsen af december købte foreningen Realdania By & Byg Bent Madsens Gård. 

Bent Madsens Gård

Stuehuset på Bent Madsens Gård er ifølge de nuværende oplysninger – og det årstal, som er indgraveret på drikketruget midt på gårdspladsen – opført i 1795. Detaljer på bygningen tyder dog på, at huset måske er ældre, men det vil den kommende restaurering kunne hjælpe med at fastslå.

 

Stuehuset er indrettet efter klassisk fynsk tradition med bryggers, mælkerum og pigekammer, folkestue med bagvedliggende køkken, forstue (”fremmers”), mellemstue og den fine storstue. I 1910 blev husets gennemgående bjælker hævet, så hele stuehuset i dag har en statelig loftshøjde.
 

To af længerne står, som dengang de blev bygget, med sulekonstruktion, lerklinede tavl på pileflet og den oprindelige inddeling i brænderum, lade, lo osv. Den tredje længe – den oprindelige kostald – blev i 1966 ændret til svinestald, og samtidig blev der opført en sidefløj i grundmur.
 

Gårdspladsen er belagt med pigsten, og alle bygninger, bortset fra tilbygningen, er stråtækte, ligesom gården de fleste steder fremstår med rødkalkede undertavl og hvide overtavl. Denne farvesætning er dog næppe den oprindelige, idet et ældre fotografi viser stuehusets røde tavl opstreget med hvide fuger. Gården er omgivet af en smuk, ældre landbohave med udsigt til den nærliggende Dreslette Kirke.
 

Forude venter nu en restaurering og modernisering, som skal sikre, at ejendommens arkitektoniske udtryk og autenticitet fastholdes, og at ejendommen samtidig vil kunne bruges som udlejningsbolig.

Kilde: Realdania

Se mere

- Vi ved, at den bliver bevaret for eftertiden. Når Realdania overtager, så er vi sikre på, at de kommer til at stå som den står. Det har været det vigtigste for os, siger Susanne Hviid Hansen.

Dermed slutter en 225 år lang familiehistorie og en ny begynder med Realdania som ejere af bygningen.

Skal ikke være museum

Frants Frandsen er projektleder for Realdania By & Byg, og for ham er det vigtigt, at gården kan anvendes og ikke bare bliver et museum. 

- Vi laver ikke museer. Det, vi synes, er vigtigt for kulturarven og for at få den til at leve fremadrettet og klare sig selv økonomisk, er, at den kan anvendes, siger Frants Frandsen.

- Det er vigtigt for os, at der er økonomisk bæredygtighed i hele projektet. Forstået på den måde, at den leje vi får ind, skal som minimum dække den løbende drift og vedligeholdelse af ejendommen.

Frants Frandsen betegner gården som et eksempel på en klassisk bondegård, næsten som man kender dem fra Morten Korch filmene. Og det vil de ikke ændre på. De vil kigge nærmere på, at restaurere el-installationerne. 

Glædeligt gensyn med gården

Realdania ejer cirka 60 historiske ejendomme spredt udover Danmark, og de gør det for at passe på ejendommene. 

- Vi opbygger en ejendomsportefølje af historiske ejendomme, som er umistelige for den danske kulturarv, siger Frants Frandsen.

- Vi tager kun det, der så at sige ligger på øverste hylder indenfor de her ejendomme, hvor andre måske ikke kan eller vil gøre den indsats, som skal til for at bevare ejendommen, siger Frants Frandsen. 

For 12-15 år siden lavede Frants Frandsen forfald per år beregning på gården, så han kendte den i forvejen. 

- Det der var glædeligt ved at se den igen, var, at den var meget intakt. Det er et meget fint eksempel på fynsk egnsbyggeskik med fynsk bindingsværk. 

Fakta om fynsk bindingsværk

I Danmark er bindingsværk ikke bare bindingsværk. Hver landsdel og hver egn har sin variant, og på Fyn er bindingsværk ganske anderledes end f.eks. sønderjysk eller sjællandsk byggeskik fra samme periode. Bent Madsens firlængede fynske bindingsværksgård er således – i stil med f.eks. tanghusene på Læsø – et helt entydigt eksempel på særlig egnsbyggeskik.

 

På Fyn var bindingsværket ganske udbredt helt op til slutningen af 1880’erne, hvor det – relativt sent i forhold til resten af landet – blev udkonkurreret af det murede byggeri, og den konstruktion, som af mange forbindes med “rigtigt” bindingsværk – fodrem, stolper, løsholter, toprem, skråbånd, dokker – er netop den fynske variant.

 

Sjællandsk bindingsværk var langt mere tømmerfattigt. På Sjælland og i de mere træfattige egne af Jylland var der længere mellem stolperne, og man flottede sig ikke med fodremme. I Odsherred og på Sejerø brugte man end ikke løsholter, hvilket bl.a. kan ses på Højgården på Sejerø, som Realdania By & Byg købte i 2017 og lige nu er i gang med at restaurere for også her at bevare en helt særlig egnsbyggeskik.

 

Også den indvendige, bærende konstruktion i et bindingsværkshus er forskellig fra egn til egn. I den fynske konstruktion blev der brugt såkaldte “suler” - dvs. kraftige stolper i fuld længde fra terræn til kip - som med skråbånd til bjælkelag bar bygningernes tagkonstruktion. Suler har været kendt siden middelalderen og overlevede på Fyn helt op i 1800-tallet.

 

Kilde: Realdania

Se mere

Se hele interviewet med Frants Frandsen her: 

06:04 Luk video