Bent Nyegaard stopper som træner

Den tidligere GOG-træner og nuværende Team Tvis Holstebro-træner, Bent Nyegaard stopper helt som træner. I stedet skal den karismatiske fynbo arbejde for TV 2.

De sidste to sæsoner har Bent Nyegaard været træner i ligaklubben Team Tvis Holstebro, men har altså valgt at stoppe. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer tirsdag.

Bent Nyegaard kom til Holstebro, da han forlod GOG i juli 2004, fordi klubben og Nyegaard ikke kunne blive enige om en forlængelse.

Ifølge avisen har Bent Nyegaard selv valgt at stoppe, men det skyldes ikke et par middelmådige sæsoner i det midtjyske, men derimod et tilbud fra TV 2 han ikke kunne sige nej til.

Oversigt

    Oversigt