Benzinkrig raser på Fyn

Danske bilister mærker ikke de høje råoliepriser i fuldt omfang - benzinselskaberne kæmper om kunderne, og priskrigen raser. De skyhøje råoliepriser slår ikke fuldt ud igennem, når danskerne tanker bilen op med brændstof.

-

Priskrigen mellem benzinselskaberne raser, og der er op til 1,50 kroner at spare på en liter brændstof. Det kommer dog ikke til udtryk i lave benzinpriser, som vi kender fra andre benzinkrige. Men var der ikke benzinkrig, ville priserne være skyhøje. 

Priskrigen udspiller sig meget lokalt, og i øjeblikket er det ifølge OK Benzin kunderne i Nordjylland, Sydsjælland og på Fyn, der kan tanke billigt brændstof.

Hos Hydro-Texaco, der også driver de ubemandede Uno-X-anlæg, siger direktør for bilistområdet, Nils Erik Samdal, at over en to ugers periode har benzinkrigen været hele landet rundt.

- Det skifter næsten fra dag til dag i hele Danmark og er et udslag af, at konkurrencen over de seneste halvandet år mellem selskaberne er skærpet markant, siger han. Det skønnes, at benzinkrigen sidste år kostede branchen en milliard kroner.

Oversigt

    Oversigt